tirsdag den 14. april 2015

Aktiviteter der beroliger og virker helende


Når du har brug for opladning, må du have tålmodighed, især efter oplevelser som har drænet dig for energi. Opladning kan tage tid og kræver som regel ro og hvile. Hvis du forsøger at oplade samtidig med, at du storforbruger af din energi, kan det få den modsatte effekt: i stedet for at få mere energi bliver du mere og mere udbrændt og sårbar.

Opladning er ikke nødvendigvis passivitet. Du har brug for positiv energi og gode, helende oplevelser. Eksempler på selvhelende aktiviteter, der er med til at oplade energi:



  • gå en tur i den friske luft – hvis solen skinner, er det særligt oplivende.
  • lyt til noget dejlig musik – dans, giv dig hen.
  • læs en god roman eller noget du bliver klog af
  • se en rigtig god film
  • tag ud og find et smukt sted i naturen
  • saml dig en lille kurvfuld af fine små ting fra naturen og tag dem med hjem
  • opsøg mennesker du føler dig godt tilpas sammen med
  • gå ud og køb noget, du mangler, som virkelig vil berige dig
  • hvil dig, slap af – uden at gå i seng.
  • tag et langt, varmt bad, hvor du føler dig luksuriøs, nyd at gøre dig selv i stand.
  • gyng i en gyngestol eller hængekøje
  • få massage
  • lav havearbejde eller bag en kage
  • sæt noget i stand i dit hjem, uden at gøre det hurtigt eller på en bestemt måde
  • giv dig hen til andres kærlighed og omsorg
Gør én af tingene hver dag. Hvis du mærker, den ikke giver dig mere, så skift til en af de andre aktiviteter.

Gør én af tingene to gange på en uge.


Gør én af tingene én gang i løbet af tre uger.



Hvilke ting vælger du? Tag beslutningen med det samme og vend din fulde opmærksomhed mod dig selv og dine behov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar